Nyt koncept vi arbejder med på JuicyNet. Udvalgte singler. Her er første bud.
Efter 20 år på den internationale klubscene lancerer DJ Mikael Gjøl et nyt musikprojekt, der destillerer nattens sjæl i melodisk, melankolsk techno med dansksprogede tekster. Første single, Natten Kalder, udkommer den 28. marts, og er en kraftfuld hymne til de øjeblikke, der gør natten magisk – men også de skygger, der lurer i dens mørke.
Mikael bringer sin dybdegående erfaring fra ikoniske klubber i København, Paris og New York ind i projektet og præsenterer en visionær liveperformance, hvor DJ- og liveverdenen smelter sammen. Fra gigs med Avicii og Pete Tong til sets for verdensstjerner som The Beckhams og Mick Jagger – nu åbner han dørene til sin egen fortælling om nattelivet.