En af de sikre tegn på at foråret er over os, er når forlystelsesstede Bakken nord for København åbner.
Og på trods af coronapandamien sker det fredag den 26. marts. Sæsonen skydes i gang med to nye, store forlystelser – Tidsmaskinen og Græshoppen – og en fortryllende påske i den forårsklædte park.
Der vil være krav om mundbind i forlystelser, kø-systemer samt spilboder for gæster over 12 år – så husk at tage mundbind med hjemmefra. Bemærk, at Bakkens restauranter samt spillehaller holder lukket som følge af myndighedernes restriktioner. Der vil naturligvis være mulighed for at købe take-away flere steder i parken.
Du kan læse mere om de gældende retningslinjer for at besøge Bakken i denne særlige tid på www.bakken.dk .