Raplegender skal på 30 års jubilæumstur

Raplegender skal på 30 års jubilæumstur

I 1995 udgav Østkyst Hustlers Verdens Længste Rap og ændrede for altid dansk rap fra undergrund til allemandseje. Med over en kvart million solgte albums og millioner af streams har de tre rappere skrevet sig ind i musikhistorien som en fast ingrediens til danske fester. Og 30 år senere er de stadig blandt Danmarks mest energiske live-acts.

I efteråret 2025 fejrer Østkyst Hustlers deres imponerende 30-års jubilæum med en landsdækkende tour. Uanset om du er til megahits som Han får for lidt, Ahr Dér, Håbløs eller Hustlerstil, fed 90’er-nostalgi, eller bare vil opleve funky livemusik i verdensklasse, bliver dette en koncertoplevelse, du ikke må gå glip af.

Share