Som en del af den store nedtælling til Juleaften spiller den 13. december, kendt som Luciadagen, en ikke helt uvæsentlig rolle. Der er tale om en ældgammel svensk skik, hvor et fakkeloptog gik fra ødegård til ødegård med den vakreste pige forrest for at vække gårdens karle.
Den 13. december er luciadag. Navnet Lucia stammer fra det latinske ord LUX, der betyder lys. Lucia skal ifølge legenden have levet under Diocletians kristenforfølgelser, hvor hun blev martyr. Det skete, da hun blev kristen efter at have oplevet sin mor blive helbredt ved Agathe af Cathanias grav, hvor Agathe også viste sig for de to.
I taknemmelighed gav Lucia sine ejendele til de fattige og bragte mad til dem. Hun havde lys på hovedet, så hun havde begge hænder fri til at hjælpe. Lucias forlovede blev så gal over denne godgørenhed og at hun havde givet sine ejendele bort, at han meldte hende til myndighederne. De bestemte, at hun skulle tilbringe sin tid på et bordel, men da hun skulle sendes af sted, kunne end ikke vilde okser flytte hende fra jorden. De forsøgte at brænde hende, men heller ikke det lykkedes, og først da de jog et sværd gennem hende, døde hun. Så dramatisk bliver det ikke i Tivoli, når Luciadagen markeres.
Kilde: Den Store Danske
Vil du opleve en af Danmarks smukkeste luciaoptog, så bør du ligge vejen forbi Tivoli i København, hvor mere end 100 korsangere fra seks forskellige kor indtager Tivoli fra kl. 17:30. Optoget begynder ved Svingkarrusellen klokken 17.30 og bevæger sig gennem forlystelseshaven, hvor kormedlemmerne vil synge julesange og salmer som ”Et barn er født i Betlehem”, ”Santa Claus is coming to town”, og ”Dejlig er den himmel blå.”