Debbie Sings er producer Sophia Hage, der tidligere slog sine folder i powerpop-trioen Jenny.
Debbie Sings’ nye single fra hendes upcoming album “Debbie’s Songs” rammer internettets hylder fredag den 6, december. Singlen hedder High, og er co-produceret med Yunus Rosenzweig (The Bird). Første tone af det poppunk-inspirerede guitarriff sender tankerne mod P!nk, Avril Lavigne og Miley Cyrus, mixet i glitch-blenderen, der er Debbie Sings’ soniske univers.
Det er en form for anti-festsang, eller nærmere “festen er nødt til at stoppe på et tidspunkt” kind of song. “Sangen handler om at have afhængighed tæt inde på livet, og hvilken form for kaos dette kan medføre. Hvordan man kan drukne i op- og nedture fra nogen, der kæmper med afhængighed” siger Debbie Sings.
Som nævnt er sangen fra hendes upoming album, som udgives den 28 februar 2025. På debutalbummet og i denne sang prøver Debbie Sings at fokusere på et alternativt og eskapistisk univers, der står i modsætning til vores uvisse og sindsoprivende nutid og fremtid.