Robbie Williams kommer til Danmark i 2025

Robbie Williams kommer til Danmark i 2025

Robbie Williams annoncerer i dag sin længe ventede turné i 2025, hvor det globale ikon vil optræde i byer over hele Storbritannien, Irland og Europa til sommer.

Turnéen ‘Robbie Williams Live 2025’ starter i Edinburgh den 31. maj og fortsætter til London, Manchester og Bath, før han drager videre til flere europæiske lande, herunder Danmark, Irland, Frankrig, Tyskland, Spanien, Italien og Sverige. 

Robbie udtaler: “Denne turné bliver min mest ambitiøse nogensinde – jeg kan ikke vente med at se jer næste år. Der vil være sange fra filmen ‘Better Man’ og noget ny musik … men mere om det senere.”

Robbie Williams holder flere rekorder for liveoptrædener. Han har stadig Guinness verdensrekorden for sin verdensturné i 2006, hvor han solgte over 1,6 millioner billetter på én dag. Han har også rekorden for det højeste antal tilskuere på 375.000 fans over tre aftener til sine legendariske shows i Knebworth – en rekord, der stadig ikke er slået i Storbritannien. Senest i juli optrådte Robbie som hovednavn til en udsolgt koncert i Hyde Park, London, som fik strålende anmeldelser.

Turnéannonceringen kommer, mens fans spændt venter på udgivelsen af Robbies musikbiografiske film ‘Better Man’, som får premiere i britiske biografer den 26. december, og hvor Robbie portrætteres som en CGI-abe gennem hele filmen. Baseret på den sande historie om Robbies liv og instrueret af Michael Gracey (‘The Greatest Showman’) fortælles filmen unikt fra Robbies perspektiv, som indfanger hans karakteristiske humor og ukuelige ånd.

Den 19. juni 2025 spiller Robbie Williams i Parken i København.

Share