Latinamerikanske rytmer ramte plet på amagerkanske Beta

Latinamerikanske rytmer ramte plet på amagerkanske Beta

Spillestedet Beta på Amager, lillebror til Amager Bio, er ofte et sted, hvor det er den hårdere rock, der præger lydbilledet. Sådan var det ikke fredag. Argentinske Onda Vaga leverede en forrygende fest, og de midalderende mænd med slidte cowboyveste og lidt for langt skæg var blevet erstattet af et publikum, der var danseglade, i øvrigt primært spansktalende, og klar til fest. Eller Onda Vaga, syv mand høj på den lille scene, leverede en fest, og publikum fulgte med. Selv de få midalderende mænd, der trofast var mødt op, kunne simpelthen ikke stå stille.

Onda Vaga kombinerer folkemusik med ska, cumbia, pop, rock og meget andet. Nogen gange tangerede stemningen på Beta et Afterski-party i Østrig – altså på den gode måde. Det argentinske band er en fest, og det beviste de fredag på Amager. Ingen stod stille i den intime Beta venue, og ingen forlod salen, før de var sikre på, at der ikke kom flere ekstranumre. Dem var der ellers mange af.

Onda Vaga leverede varen, og Beta beviste, at der er plads til andet end Metal-koncerter, som stedet ellers er super gode til at levere i høj kvalitet. Det var fantastisk at se den intensitet og interaktion, der var på scenen. De syv bandmedlemmer lignede nogen, der elsker musik og havde en fed aften. Og det havde alle andre på Beta fredag aften også.

Hold øje med musikprogrammet til Beta og få en god musikoplevelse.

Fem Appelsiner fra JuicyNet.dk til Onda Vaga.

Share