Finneas giver koncert i Store Vega til april

Finneas giver koncert i Store Vega til april

Finneas Baird O’Connell, bedre kendt som Finneas, er en fremtrædende amerikansk singer-songwriter, pladeproducer og skuespiller, der har opnået international anerkendelse for sit musikalske talent og innovative produktioner.

Finneas er bedst kendt for sit samarbejde med sin søster, Billie Eilish, hvor han har været med til at skrive og producere hendes store hits. Udover dette har han også en betydelig solokarriere, hvor han udforsker en eklektisk blanding af pop, indie og alternative stilarter.

Finneas’ kommende studiealbum For Cryin’ Out Loud! står som et vigtigt kapitel i hans solokarriere og er sat til at udkomme den 4. oktober 2024. Albummet bygger videre på den musikalske retning, som Finneas har etableret med sine seneste udgivelser. Singlerne Cleats, udgivet i september, og titelnummeret For Cryin’ Out Loud!, som udkom tilbage i august, giver et indblik i albummets dybdegående lyrik og følelsesmæssige intensitet. Specielt For Cryin’ Out Loud! har fanget lytternes opmærksomhed og blev kåret som P3’s Uundgåelige i uge 39, hvilket vidner om Finneas’ evne til at skabe musik, der resonerer bredt.

Live leverer Finneas en intim og kraftfuld optræden, hvor han kombinerer sit talent som sanger med en imponerende musikalsk virtuositet. Hans evne til at engagere publikum og skabe en atmosfære af ægthed og intimitet gør hans koncerter til en mindeværdig oplevelse.

Finneas’ unikke tilgang til musikalsk storytelling og hans evne til at kombinere dybde med tilgængelighed har cementeret hans status som en af nutidens mest spændende kunstnere.

Oplev Finneas live i Store VEGA den 30. april 2025

Share