Junior Brown sætter fokus på psykologiske senfølger på ny single. Lyt her

Junior Brown sætter fokus på psykologiske senfølger på ny single. Lyt her

Adoptionsdebatten er blevet mere fremtrædende i de seneste år, og dansk-jamaicanske Junior Browns nye single bidrager med en unik stemme til denne diskussion. Hans musik sætter fokus på de ofte overse-te psykologiske senfølger, som mange adopterede børn kæmper med. Med sin nye single stil-ler Junior Brown et spørgsmål, han godt kunne tænke sig at konfrontere sin biologiske mor fra Jamaica med: Hvorfor gik du fra mig? 

Som spæd blev han nemlig fundet på gaden i Kingston af politibetjenten Junior Brown, som han blev opkaldt efter. Efter et års tid på børnehjem blev han adopteret af nogle danske forældre, som gav ham en tryg opvækst i Odense. Men selvom han ikke har nogen erindringer fra den tidlige barndom, har følelsen af at være blevet forladt præget ham dybt:

“Jeg har haft noget med tillidssvigt gennem hele mit liv. Hvis folk forlader mig, lyver for mig eller bryder min tillid på anden vis, rammer det mig meget hårdere end andre. Hvis ens første ople- velse i livet er et tillidssvigt, kan det sætte sig dybt i én resten af livet. Det er en gennemgående oplevelse for mange adopterede børn, har min psykolog forklaret mig”, siger Junior Brown.

Selvom mange adopterede børn ikke har nogen bevidste minder fra tiden før adoptionen, husker både krop og sind alligevel.

Ku’ have været pusher men blev poet
Junior Brown har tidligere udgivet en række sange, hvoraf flere har fået airplay på DR, men han har aldrig tidligere inddraget sin personlige historie i sine sange. Det var først under et besøg i Jamaica for nogle år siden, at han fandt modet til at sætte musik til sin historie. Kontrasten mellem trygge Odense og kaotiske Kingston blev en afgørende inspiration. Dette afspejles tydeligt i første vers af hans nye single, hvor han synger: “Jeg ku’ have været pusher, men jeg blev poet”.

Med ‘hvem er jeg søn af’ åbner Junior Brown for første gang op for sin personlige fortælling, men det er blot begyndelsen. Senere i år udkommer en EP, hvor alle sangene på forskellig vis behandler hans jamaicanske ophav.

Musikken på ‘hvem er jeg søn af’ er skabt i samarbejde med produceren JBO Beats (Topgunn, Carma, Noah Carter etc.). Trompeten, Junior Browns crispy vokal og en melodisk klaverstemme sørger for, at melankoli og sukker driver om kap nedad væggene i introen. Omkring en tredje- del afløses det lette udtryk af et potent beat, som tager nummeret over i en energisk trap/pop- pet stil. Forestil dig en blanding af The Weeknd og Silk Sonic.

‘hvem er jeg søn af?’ udkommer den 20. september, og dagen efter kan du opleve Junior Brown på den prestigefyldte Oppenheimer Festival i Aarhus.

Share