Linda P bliver kreativ chef på Tivolirevyen i 2025

Linda P bliver kreativ chef på Tivolirevyen i 2025

Linda P er som landets største kvindelige komiker, erfaren på de skrå brædder. Bag sig har hun et hav af one-woman shows, tv-serier og sketch shows, for ikke at tale om et utal af sange hun har komponeret gennem tiden. Linda P kan blandt andet kalde sig forfatter, instruktør, komiker og skuespiller. Med sit seneste One-woman show med knap 60.000 solgte billetter, er danskernes kærlighed til hende ikke til at tage fejl af. 

Nu har Linda P takket ja til opgaven som kreativ chef for Tivolirevy 2025, hvor hun også selv spiller med.

”Det er med kæmpe respekt for revygenren, at jeg skal stå i spidsen for næste års Tivoli revy. Jeg har altid elsket Comedy. Alt fra stand-up til revy, som jo alt sammen går under Comedy genren. Det er en kæmpe gave for mig, nu at blive kreativ chef for Tivolirevyen som er en ære at skulle føre videre. De største danske komikere har jo optrådt i revyen, og Glassalen er en af de mest ikoniske scener i Danmark. Vi kommer til at lave noget nyt og spændende Comedy, som publikum ikke har set før, men vi skal også hilse på nogen af de helt klassiske revyelementer, men først og fremmest skal vi give publikum en sjov aften”, udtaler Linda P.

Hele revyholdet præsenteres den 9. september.

Share