Fynske Magly klar med ny single

Fynske Magly klar med ny single

27-årige Magly debuterede med melankolske popperler og radiohits i 2023. Og nu er den fynske stjernespire endelig tilbage med nyt og en befriende hyldest til ærligheden!

Maglys debuterede sidste år med de to radiohits, Convenience og I Don’t Feel Fine, mens prominente nordiske navne som Jada, norske Highasakite og Drew Sycamore inviterede hende med på scenen som support og, ligesom mange andre, forelskede sig i Maglys sjælfulde, organiske og medrivende popunivers.

Nu er der igen nyt fra det danske pop-håb med singlen, Honesty!

”For mig er tillid noget af det vigtigste, mennesker kan opbygge og have mellem sig. Et trygt sted, hvor ærlighed altid kommer først – også når den koster tårer og gør ondt! For hvis ærligheden pakkes ind, lukker man tilliden ude. Det skete for mig og Honesty bygger på den oplevelse og en meget pludselig afslutning på, hvad der ellers var en stærk og vigtig relation. Alt vi lovede hinanden blev til misforståelser og løgne, og førte i sidste ende til et selvhad og det brud, jeg ikke havde set komme,” fortæller Magly.

Honesty startede som en lang, åben snak mellem Magly og de to medsangskrivere, Jeppe London og Celine Svanback (Medina, Dagny, Christopher m.fl.). Samtalen blev det solide og sikre fundament som skulle til for at udfolde Maglys fortælling – en befriende, naturlig oplevelse og følelse, der både er sårbart og opløftende forløst.

Magly er Ditte Bissenbacker. Hun spillede de første spæde akkorder på klaveret i barndomshjemmet på Fyn, og kom siden ind på den anerkendte norske sangskriver- og musikskole, Limpi. Honesty er den første nye single fra Magly siden sidste sommer, men endnu mere er på vej i 2024.

Share