Den 13. september udkommer på Forlaget Bobo bogen Cykelsportens historie – 25 berømte cykler og rytterne, der kørte dem. JuicyNet.dk har haft lejlighed til at læse bogen.
Af Kenneth Møller Kristensen
Rigtig mange cykelfans går rigtigt meget op i udstyr. Og det giver mening. For udstyr gør en enorm forskel i cykelsporten. Går du op i cykeludstyr, er der meget guf at hente i den nye bog fra forfatter, debattør og meget andet Mikael Jalving. For der er rigtig mange detaljer og gode historiske perspektiver i Jalvings nye bog. Det er super spændende at blive trukket med gennem udviklingen af udstyr til at køre stærk på cykel primært fra 1940’erne og til nu. Der er mange spændende oplysninger om de store cykelbrands, om hvordan de er opstartet og så er der mange fede foto af en række historiske cykler.
Bogen indeholder også en række miniportrætter af et udvalg af cykelsportens største stjerner. Det er en fin ide at koble disse cykelstjernen sammen med de cykler de har kørt på. Men selve beskrivelsen af rytterne er uden værdi, for der står ikke andet end du kan finde online på et halvt minut.
Til beskrivelserne findes tegninger af rytterne. Denne anmelder tænker: Hvorfor disse tegninger? Nogle kan kategoriseres som sjove, andre som bizare, men det er svært at se hvad de tilfører.
Timerekord, cykelsportens mest prestigefyldte rekord, fylder også meget i bogen. Det giver mening, men igen der er ikke noget i bogen om timerekorden, der ikke kan googles frem på få minutter.
I den 180 sider bog er også ret meget fyld som blandt andet opslag blot med navnet på kapitler. Så bogen er forholdsvis hurtigt læst.
Denne anmelder kan også undrer sig over kommentarer i bogen som blandt andet at cykler har fremmet ligestillingen mellem mænd og kvinder, over, hvad forfatteren kalder for smagspurister, synes om farverne på en cykel samt kommentaren om at dopingskandalerne inddirekte var med til at fremme udviklingen indenfor udstyr. Virker ret malplaceret. Det gør det også, når der i nogle passager benyttes jeg-form. Men det er vel smag og behag.
Tre Appelsiner for den meget fakta of information om udstyr, der jo også er bogens kerne.
Cykelsportens historie – 25 berømte cykler og rytterne, der kørte dem udkommer den 6. september på Forlaget Bobo og har vejledende udsalgspris på kr. 300,-