Af Alice Otilie Eriksen
Den varme velkomst fra stamkunderne udenfor, der alle sidder med Freddy’s merch.
Klokken der ringer når døren åbnes.
Duften af røg og pensionister er gennemtrængende.
Der spejdes efter en plads ved et af de små borde.
Det er onsdag, kl er 18.14 og der er fyldt.
På alle andre dage ville der ikke være så fyldt på det her tidspunkt, dog er det jo onsdag.
Bingo dag.
Bingo starter kl 18.30.
Mette er i gang med at dele plader og brikker ud.
Den ene finder en plads, mens den anden køber to grøn tuborg flaske af Simon bartender, som åbner armene til et stort kram.
Henrik sidder klar til at råbe op på stambordet.
Det store bord op af baren.
Alle elite stamkunderne skåler i deres Underberg, som Simon har delt ud. Han viser sin Underberg tattovering til to nye kunder.
Du kører hånden over navnet foran dig.
Du har fået den grønlandske mafia.
Alle stamkunder har fået deres navn på bordene.
Tøsebordet er bestilt.
Der skåles og så er bingo startet. 1 række, 2 rækker og fuld plade.
En fyr har hørt forkert og råber bingo.
Han mangler et tal, strafrunde til opråber og runner.
Pausen mellem hver runde er der hvor der snakkes.
Respekten for spillet er stor og der bliver råbt hvis den ikke er.
1 række, 2 rækker og fuldplade. Kl. er nu 19.37.
Spillet er slut.
Her starter det normale barliv.
Nogen går, mens andre kommer.
Det lille bingofællesskab opbrydes for nu.
Den lille dør på gasværksvej rummer en hel verden af relationer og dynamikker man ikke havde forventet. En stillestående verden af væddemål og udfordringer, shots og smøger og samtaler som altid starter med “Da jeg var ung…”. Og når man åbner døren næste onsdag, høres klokken igen.
