TV 2 og DR går sammen om afsluttende EU-debat

TV 2 og DR går sammen om afsluttende EU-debat

DR og TV 2 samler europaparlamentsvalgets spidskandidater til en sidste stor tv-debat torsdag 6. juni, inden vælgerne skal sætte det afgørende kryds bare tre dage senere. Cecilie Beck fra TV 2 og DR’s Kåre Quist styrer slagets gang, når spidskandidaterne krydser klinger på live-tv.

Efter flere uger med intens valgdækning hos TV 2 og DR går de to public service-stationer nu sammen om en fælles afsluttende debat den 6. juni. Alle 11 spidskandidater er med, når EU-debatten sendes live på de to hovedkanaler hos DR og TV 2 samt TV 2 News.

“Europaparlamentsvalget har stor betydning for danskernes hverdag og hele Europas fremtid. For os er det oplagt, at TV 2 og DR går sammen om en fælles spidskandidatdebat for at engagere danskerne i valget og klæde alle stemmeberettigede på til at sætte deres kryds i en historisk skelsættende periode”, siger Ulla Pors, der er TV 2’s nyhedsdirektør.

Share