Stigning i udlån fra bibliotekerne i 2023

Stigning i udlån fra bibliotekerne i 2023

Danmarks Statistik skriver, at bibliotekernes udlån er steget fra 30,2 mio. i 2022 til 32,7 mio. i 2023 svarende til en stigning på 8 pct. Det er både de fysiske udlån og digitale udlån, der er steget.

På folkebibliotekerne er udlånene steget fra 22 mio. i 2022 til 23,3 mio. udlån i 2023, mens de digitale udlån er steget fra 8,2 mio. i 2022 til 9,4 mio. i 2023. Sammenlignes der med 2021 og 2020 var stigningen på henholdsvis 35 pct. og 23 pct., hvilket formentlig kan tilskrives begrænset adgang til folkebibliotekerne i forbindelse med COVID-19-restriktionerne.

Fordelt på aldersgrupper blev der foretaget flest fysiske lån på folkebibliotekerne af personer i aldersgruppen 30 til 39 år. Der var 165.000 lånere i denne aldersgruppe, der samlet lånte 4,9 mio. materialer. I alt har 22 pct. af befolkningen i alderen 30 til 39 år lånt fysiske materialer i 2023. For udlån via eReolen var der flest udlån til aldersgruppen 40 til 49 år, hvor der blev foretaget 1,9 mio. lån. Blandt de 10-19-årige blev der foretaget 1,4 mio. udlån via eReolen fordelt på 183.000 lånere. I 2023 lånte kvinder generelt flere materialer end mænd. Kvinder stod for henholdsvis 72 pct. og 67 pct. af udlånene hos henholdsvis folkebibliotekerne og eReolen, mens mænd stod for henholdsivs 27 pct. og 32 pct.

Share