De brune værtshuse lever stadig trods årtiers gentrificering og sundhedsmani – og er et stykke dansk kulturhistorie, der er værd at bevare. Dét kan man læse om i bogen ”Bodega Blues” af Henrik List.
Måske er det sen formiddag, lang frokostpause eller melankolsk blå time omkring fyraften på stenbroen i København … eller i en af de andre store danske byer …
Livet raser forbi udenfor, men mange holder af at tage en pause fra hamsterhjulet. F.eks. inde på en god, gammeldags, analog knejpe i en sidegade til virkeligheden …
Måske klinger en klassiker med Peter Belli, John Mogensen, Jan Toftlund, Teddy Edelmann eller Gasolin fra jukeboxen. Måske sidder man alene i et stille hjørne med avisen, lottokuponen eller sine egne tanker. Måske hænger man ud ved bardisken eller stambordet, sludrende med bartenderen eller nogle af the usual suspects …
Det er en form for magi og poesi; en slags zenbuddhistisk meditation for mange: Den dér svuppende lyd af kapslen, der poppes af … Den kølige, duggende flaske på bardisken … Øllet, der perlende hældes op i glasset, mens skummet stiger … Fernet Branca’ens oliesorte glimten, inden den løftes til læberne … Den første cigaret, der tændes, inhaleres og askes i et endnu rent askebæger … Åh ja, så falder der for en stund liiidt ro over tingene. Så længe det da varer.
***
I midten af det 20. århundrede var der hundredvis af sådanne møgbrune værtshuse i arbejder- og forlystelseskvarteret Vesterbro; flere end i noget andet hood i kongeriget. Ofte rå, muntre, folkelige steder, hvor man kunne møde gøglere og proletarer, ludere og lommetyve, pornomoguler og cigaretsmuglere, drukmåse og bordelmadammer.
Meget har ændret sig, på godt og ondt, siden byfornyelsen f.eks. gik i gang på Vesterbro i midten af 1990’erne – for næsten 30 år siden. Således er lokalværtshusene lukket på stribe, ét for ét, efterhånden som især caféer, kaffebarer og gourmet-takeaways har erstattet dem. I København såvel som i de store provinsbyer.
Mange tendenser i tiden gør det svært at drive værtshus: Antirygeloven fra 2008, strammere bevillingskrav, beboerudskiftning, sundere livsstil, stigende huslejer og klager over støj/røg fra nye tilflyttere, der gerne vil bo inde midt i den pulserende by, men bestemt ikke vil have, at den pulserer lige dér, hvor de selv bor.
Til gengæld har nutidens ungdom taget de brune steder til sig. Måske fordi de har opdaget disses særlige kvaliteter? Så som at der må ryges, at bajerne er billige, og at de kan møde andre slags mennesker end dem, de i forvejen kender fra deres familie, vennekreds eller uddannelsesinstitution …
De brune findes heldigvis således endnu i enhver større by i landet – og i alle københavnske stenbrokvarterer – og alene på Vesterbro holder over en snes af dem skansen over for ’Udviklingen’. Imellem Hovedbanegården og Carlsberg Byen; imellem Strassen og Den Beskidte Boulevard.
Bogen ”Bodega Blues” er en slingrende, men grundigt researchet pilgrimsvandring fra det ene af disse kultklassiske værtshuse til det næste. Værtshuse, der både er troldspejle for samfundsudviklingen, reservater for et trængt etnodansk proletariat og kulturhistoriske landemærker i egen ret.
Uden at forherlige den skyggeside af vold, misbrug og kriminalitet, som førhen klæbede til miljøet, er ”Bodega Blues” en uforbeholden hyldest til de knejper, hvor der endnu må ryges og drikkes, rafles og hustles, fortælles røverhistorier og tales frit fra leveren …
Vi lever jo ellers i en puritansk woke-epoke, hvor en ren, uplettet moral og et grønt, klimavenligt liv er alfa og omega. Der er så uendelig meget, vi ikke længere må – eller i hvert fald ikke bør gøre. Så som at sidde på værtshus på skæve tidspunkter af døgnet og ryge tobak og drikke alkohol og grine ad sjofle vittigheder blandt nogle af dem, som den toneangivende kreative middelklasse måske nok gerne vil ’hjælpe’, men helt sikkert ikke ønsker at lege med.
På den måde bliver det derfor en form for stille protest over for askesen, hysteriet og skinhelligheden at liste hen om hjørnet og droppe ind på den lokale beverding i ny og næ. Hvilket det gælder om at nyde, inden det er for sent. Inden endnu flere af dem er blevet forvandlet til anonyme sushibarer, kaffepaladser, 7-Eleven-kiosker eller ejendomsmæglerkontorer.
Foto: Ty Stange
Du kan købe Bodega Blues på dette link.
