Norske St. Niklas har i sit hjemland storhittet med Comfy, der har være i fast rotation på norsk P3. Popsmeden har desuden opnået mange afspilninger med Rebels og Late Nights samt med C-O-O-L, der gik på Spotify Viral i Sverige, Norge og Spanien.
St. Niklas leverer velproduceret og balanceret popmusik med tydelig inspiration i 80’er pop. Og allerede nu er han klar med ny musik. Den 5. januar udgiver han sin nye EP habits of a complex mind, der udgør første halvdel af hans kommende debutalbum. På EP’en findes blandt andet nye tracks som antidote og okay.
St. Niklas bogerlige navne er Niklas Nesset og han er fra Trondheim. Han har udgivet musik siden 2016, har i alt opnået mere end to millioner streaminger på tværs af platforme og spillede udsolgte koncerter.
Hør C-O-O-L længere nede i denne artikel.