Mandag den 9. oktober kl. 17 får Jazzcup i Gothersgade i København besøg af forfatteren Roy Freirich & musikeren Teitur til en snak omkring deres samarbejde om albummet ”Songs from A Social Distance”.
Som sangskriver har Roy Freirich skrevet for Aretha Franklin, Patti LaBelle, Smokey Robinson, Gloria Estefan, Alan Jackson og mange andre, mens han var under eksklusive kontrakter med Warner Brothers og EMI Music. Han har modtaget adskillige BMI Most Performed Song Awards, Million Performance Awards, samt guld- og platin-certificeringer, med sange i “top ti” på Billboard-hitlisterne, og bidraget i sådanne film som Top Gun og Donnie Brasco.
På en solrig, tidlig sommerdag i 2020 – den første sommersæson i pandemien – kørte Roy Freirich fra sit hjem i Malibu, Californien, til sit lokale posthus for at sende en bog til sin færøske musikerven Teitur. Men da han ankom og en postarbejder informerede ham om de astronomiske omkostninger ved at sende bogen halvvejs rundt om jorden, besluttede han sig imod det og kørte hjem igen med bogen i hånden. En anden, mere budgetvenlig form for korrespondance fortsætte dog mellem de to kreative sind. Passager fra e-mails blev udvundet og raffineret af Teitur, der formede dem til tekster og brugte dem som inspiration til den musik, han skrev til Aarhus Jazz Orchestra på deres nye samarbejdsalbum, ”Songs from A Social Distance”.