Den 3. til 4. maj afvikles SPOT 2024 i Århus.
SPOTs formål er først og fremmest at være et udstillingsvindue for artister og bands, der gerne vil tage nye skridt i deres karriere. Koncerter på SPOT er rettet mod både publikum og repræsentanter fra den danske og den internationale medie- og musikbranche. Alle, der har produceret ny musik eller nye sange, kan ansøge om en plads på SPOT 2024.
Fra torsdag 28. september kl. 12.00 til onsdag 1. november kl. 12.00 er der åbent for ansøgninger til SPOT 2024.
Sidste år ansøgte mere end 1100 solister og bands om at spille til SPOT Festival, og SPOTs leder Gunnar K. Madsen håber at se samme interesse i år:
“Selvom det ikke i sig selv handler om, hvor mange, der søger om at præsentere deres arbejde på SPOT, så vidner det stigende antal ansøgere om, at dansk musikliv råder over en enorm talentmasse af kunstnerisk diversitet indenfor et meget bredt spekter af genrer og stilarter. SPOT ser frem til endnu en gang at være med til at styrke synligheden af de danske og nordiske talenter og dygtige kunstnere.”
Der kan ansøges via dette link.