Ny undersøgelse: 7 ud af 10 danske virksomheder har et uudnyttet digitalt marketingpotentiale 

Ny undersøgelse: 7 ud af 10 danske virksomheder har et uudnyttet digitalt marketingpotentiale 

Ifølge en test af flere end 500 danske virksomheders marketingsystemer er der store mangler at spore, når virksomhederne udfører mailkampagner. Blandt andet havner op til 65 procent af alle mails i spamfiltre.  

Virksomheden SKYtek, der er Google Cloud Partner, har hen over sommeren testet 511 danske virksomheders marketingsystemer. Resultaterne er sammenholdt med statistik fra dataudbyderen DomainCrawler og viser samlet set, at 70 procent af virksomhederne ikke lever op til de guidelines, som skal sikre optimal udnyttelse af marketingsystemer via mail. 

”Konklusionen på undersøgelsen er, at 70 procent af de danske virksomheder har et uudnyttet marketingpotentiale. Det synes vi er ret markant – og temmelig alarmerende. Problemet er blandt andet, at mange mails slet ikke når frem til modtagernes indbakker. Så når virksomhederne måler på åbningsrater, får de i mange tilfælde et tal, som formentlig er alt for lavt i forhold til det reelle potentiale. De ved heller ikke nødvendigvis, om de mange uåbnede mails er havnet i spamfiltre eller karantænefiltre,” siger Jens Sonnenborg fra SKYtek, der rådgiver virksomheder om brugen af de rette protokoller i forbindelse med markedsføring via mail. 

Op til 65 procent af mails havner i spam 
Ifølge Jens Sonnenborg kan op til 65 procent af afsendte mails hænge fast i spamfiltre uden at komme i nærheden af modtagernes indbakker. Han henviser til, at virksomhederne bør få sat deres marketingsystemer korrekt op og benytte sig af de rette værktøjer til at monitorere deres trafik.

”Det handler primært om at kigge lidt dybere i vejledningerne for, hvordan virksomhedernes marketingsystemer egentlig skal bruges. Om at benytte de muligheder der eksisterer på området. Gør man det, er der alle muligheder for, at den gennemsnitlige danske virksomheds digitale marketingindsats vil blive forbedret markant. Man kan simpelthen se, hvor tingene går godt, og hvor de fejler – og foretage løbende forbedringer. Men det er der desværre mange, der ikke ved,” siger Jens Sonnenborg. 

TechBBQ udnytter potentialet
En af de virksomheder, som SKYtek hjælper med at forbedre udnyttelsen af sine marketingsystemer, er TechBBQ, som arrangerer events, hvor tech- og iværksættervirksomheder mødes. I ugerne op til den årlige TechBBQ-event, der næste gang afholdes den 13. og 14. september 2023, udsender virksomheden samlet set omkring 50.000 mails om ugen til deltagere, politikere, journalister, sponsorer, leverandører med flere.  

”At nå frem til en så stor del af vores målgruppe som mulig er afgørende for en organisation som vores. Vi har ikke tidligere haft fokus på, om alle vores mails kom igennem til modtagerne, men det er vi i gang med at ændre på nu, fordi en test med Google Cloud Partner viste et stort uudnyttet potentiale. Det handler både om at nå frem til flere og om at øge sikkerheden, så andre ikke kan misbruge vores navn og udgive sig for at være fra TechBBQ. Begge dele er ekstremt værdifuldt,” siger Sam Eshrati, COO & Chief Engagement Officer hos TechBBQ.

Brug af protokoller øger sikkerhed
Der er flere måder at bliver bedre til at udnytte sit fulde markedsføringspotentiale. Blandt andet kan virksomheder benytte den såkaldte DMARC-protokol til autentificering af e-mails. Sker det, kan afsenderen af en mailkampagne få rapporter om, i hvilket omfang en mailudsendelse fejler eller performer efter hensigten. Ligeledes er det muligt at få spærret mails fra personer, som forsøger at misbruge ens domæne. 

Derudover kan mails med fordel være digitalt signeret med en såkaldt DKIM-signatur, så modtageren kan verificere legitimiteten af afsenderkilden – det vil sige få bekræftet at mailen rent faktisk kommer fra den virksomhed, som der er angivet i mailen. Er DKIM-signaturen ikke aktiveret korrekt, risikerer afsenderen, at mailen bliver afvist som spam.

Share