DR sætter fokus på udenlandske investorers indtog i dansk fodbold

DR sætter fokus på udenlandske investorers indtog i dansk fodbold

Superligaen er populær som aldrig før og i seneste sæson slog den bedste danske fodboldrække tilskuerrekord. Udenfor kridtstregerne er danske klubber også i stigende grad populære, idet udenlandske investorer i flere og flere tilfælde køber aktiemajoriteten og dermed ejerskab.

Det kan ofte efterlade både medarbejdere, fans og spillere i uvished om fremtiden. For hvad betyder det for kulturen, værdierne og fællesskabet, hvis traditioner og klubånd erstattes af følelseskold forretning?

DR følger i dokumentaren ’Dansk fodbold til salg’ to forskellige eksempler på udviklingen i henholdsvis den nordjyske divisionsklub Jammerbugt FC og superligaklubben Brøndby IF, der har hjemme på den københavnske vestegn. I podcasten ’Kejserens nye klub’ sætter DR fokus på udviklingen i Jammerbugt FC.

Podcasten ’Kejserens nye klub’ er i fem afsnit og kan høres i DR Lyd fra 28. juli.

Dokumentaren ’Dansk fodbold til salg’ er i tre afsnit og kan ses på DRTV fra 30. juli. DR1 sender dokumentaren tre mandage i træk. Første gang den 31. juli.

Share