Mandag blev en ny bogserie omhandlede en række danske ikoniske musikalbums lanceret ved et event på Ideal Bar i Vega i København.
Serien udgives af forlaget Multivers og spillestedet VEGA. De første bøger i serien er om Malk De Koijns Sneglzila, Kim Larsens ‘Værsgo’, om Sods ‘Minuts To Go’, om Anne Linnets ‘Marquis de Sade’ og om Natasjas ‘I Danmark er jeg født’. Det er første gang at denne form for bøger er skrevet om danske musikalbums.
Initiativtagerne til bogserien er Jan Poulsen og Henrik Marstal, begge produktive og erfarne forfattere og kulturjournalister.
”Med serien ønsker vi at hylde nogle af de albums, der er uomgængelige i dansk musik, fordi de er kunstnerisk stærke og enten varsler eller er i tråd med en ny tidstrend. De kan også være toneangivende for en bestemt epoke, ja, de har mеske ligefrem bidraget til vores kulturelle selvforstеelse,” udtaler Jan Poulsen og tilføjer, at salgstal ikke spiller ind på valget af de forskellige albums. ”Til gengæld skal de være mindst ti år gamle, da vi ikke lader os rive med af et øjebliks eufori.”
“Bøgerne er et oplagt parallelspor til vores koncerter, vores live-LP’er og vores udforskning af nye formater. Med bøgerne får vi mulighed for at fordybe os i fortællingerne bag den musik, der ikke alene har været med til at forme os, da den udkom, men i høj grad også præger den danske musik, der bliver lavet i dag og i fremtiden,” siger Søren Gaden, kommunikationschef i VEGA.
Ved eventet i Vega blev bøgerne præsenteret af Jan Poulsen og Henrik Marstal, som også har skrevet en bog hver. De to fortalte videre at ambitionen er at der kommer mange bøger i fremtiden. “Vi har lang liste, som vi gerne vil arbejde med, men det kræver også at disse bøger ikke bare falder som en sten. Vi vil ikke smide gode penge efter dårlige penge”, sagde Jan Poulsen.
De udgivne bøger:
Natasja: I Danmark er jeg født (skrevet af Nanna Balslev)
Malk De Koijn: Sneglzilla (skrevet af Niels Fez Pedersen)
Anne Linnet: Marquis de Sade (skrevet af Michael Gonzalez)
Sods: Minutes To Go (skrevet af Jan Poulsen)
Kim Larsen: Værsgo (skrevet af Henrik Marstal)