De ses overalt, og du slipper nok ikke for at tage stilling til dem. El-cykler er blevet en del af danskernes hverdag, og vil helt sikkert blive det endnu mere udpræget i de kommende år.
Der er rigtig mange fordele ved at have en cykel, hvor du kan få batteri-hjælp til at komme fremad. Det giver sig selv: Har du langt til din arbejdeplads, så er en El-cykel et oplagt alternativ til bil eller offentlig transport. Er din fysiske form ikke til at cykle langt, og derfor hurtigt bliver fristet af bilen, så er det oplagt at anskaffe dig en El-cykel.
Men er det virkelig relevant med en El-cykel, hvis du bor i en større by, hvor distancerne ofte er små og den offentlige transport vedfungerende?
JuickyNet.dk har lånt et par El-cykler fra Gazelle til vores dagligdag i København, og er begejstret for oplevelsen.
For naturligvis kan det give mening at havde en El-cykel selvom du bor tæt på alt i en by! Men behovet for at eje en El-cykel afhænger, naturligvis, af hvordan din dagligdag er skruet sammen.
Har du hverdag, hvor du skal rundt i byen, måske til møder eller andre arrangementer, så er behovet helt oplagt. Din bekymring om du møder svedigt op efter cykelturen behøver du ikke have. Bekymringen om du når frem til tiden, behøver du ikke have. For selv i modvind kommer du hurtigt. Og er bilen dit alternativ til El-cyklen, så slipper du med El-cyklen for at skulle bekymre dig om parkeringsforhold.
Du kommer ganske enkelt hurtigt rundt, da København er designet til cykler, så der er plads på cykelstierne og mange genveje du kan skyde. Det er markant mere effektivt end at køre i bil, og det er sundere end at tage metroen.
Din grænse for hvor langt, du kan tage på cykel, bliver ganske enkelt rykket. Du kan sagtens komme på tværs af byen uden at komme til at få det for varmt.
København er en moderne by. Men der er stadig steder i Danmarks hovedstad, hvor det er svært at komme frem med metro, hvor parkeringsforholdene er dårlige, og hvor det kræver lidt at træde i pedalerne, inden du er fremme.
Også i fritiden
Ud over du kan nå frem uden problemer til møder og arrangementer i løbet af dagen, så gør en El-cykel dig også mere effektiv i forhold til fritidsaktiviteter. Det er bare lettere at nå fra træningcentret og videre til en koncert, i biografen eller bare til en kaffeaftale med venner. Der er ingen undskyldning for ikke at når en svømmetur på stranden eller en gåtur ved havnen. Du får en mere effektiv hverdag og mere overskud til at nå ting ved at benytte en El-cykel. Igen ingen bekymring om parkeringsforhold eller om metroen er overfyldt eller måske forsinket. Du slipper for tanker om du kan nå frem i tiden, og kan nå meget mere i din hverdag med en El-cykel.
At køre på El-cykel er det som Jacob Haugaard lovede danskerne, da han stille op til folketinget i 1994. Nemlig medvind på cykelstierne – bare altid. Eller som at have en hånd i ryggen, der skubber dig frem. Bare rart.
På de Gazelle-cykler, modellen Ultimate C380, vi har testet på JuicyNet.dk kan specielt gearet, placeringen af batteriet og så bare komforten fremhæves.
Der er selvfølgelig også en række mindre gode ting ved El-cykler. Batterierne er stadig meget uhandy, og man skal jo huske at lade dem op. Forhåbentlig bliver batteriholdbarheden bedre i fremtiden. På Gazelle-cyklerne er der mulighed for at vælge et øko-program, så batteriet kan holde længere.