Djämes Braun & Vild Smith udgiver ny fælles single

Djämes Braun & Vild Smith udgiver ny fælles single

+100 millioner streams, utallige guld og platin albums/singler og over 1.000 shows i bagagen. De seneste 10 år har det med andre ord været umuligt at komme udenom Djämes Braun og Vild Smith som har været allestedsværende på både hitlister, radio og samtlige Danmarks festivaler og dansegulve.

Begge bands har hver for sig cementeret sig som nogle af DKs største hitmagere, og de er notorisk kendt for deres energi og berygtede liveshows. I 2022 tog de to bands for første gang på festival-tour sammen og væltede hele Danmark med deres massive hits og et brag af et show.

“Fælles touren bekræftede os i, at vi i den grad stadig har berettigelse på de store festivalscener, og at vi leverer en fest udover det sædvanlige, der samler generationer på tværs, og vi er utrolig rørt over den fænomenale modtagelse, vi fik ved hvert show” udtaler Djämes Braun & Vild Smith

Turneen resulterede også i tilblivelsen af en masse ny fællesmusik og demoer, som løbende blev testet på publikum undervejs på touren. Ét af de numre der vakte størst begejstring, var nummeret “Houdini”, som folk øjeblikkeligt kunne synge med på, og hurtigt blev en publikumsfavorit. Derfor har drengene efterfølgende været i studiet og færdiggøre “Houdini” og arbejdet på en masse ny musik sammen, hvilket kulminerer i en fælles EP og en 2 x 10års jubilæumskoncert i VEGA den 25/8. 

Djämes Braun x Vild Smith – “Houdini” udkommer fredag den. 28. april.

Share