Fra Rotterdam til Istanbul, lige siden han var ung, har Önder ”Murda” Doğan været en ægte verdensmand og nu ligger verden for hans fødder. Murda opdagede i en tidlig alder sin kærlighed til hip-hop. I Holland er han kendt for sange som ‘Rompe’, ‘Shutdown’ og hans første EP ‘Turkse Pizza’ som han udgav i 2008. Derudover landende han en hovedrolle i den populære hollandske film ‘Gangsterboys’ og udgav efterfølgende sit album ‘De Kassier: Een Monnie Album’.
Selvom Murda havde opbygget en solid karriere i Holland, så ændrede alt sig da han ramte første-, anden- og tredjepladsen på den tyrkiske hitliste. Rapperen har levet i Tyrkiet i mange år og hans kærlighed til hjemlandet og kulturen er dyb. I 2019 mødte han Ezhel, en af de største rappere i Tyrkiet. De udgav numrene ‘Boynumdaki Chain’ og ‘AYA’, et nummer der senere blev et af de største hits i Tyrkiet og det første tyrkisk-sproget nummer til at ramme 100 millioner streams på Spotify.
Senere i 2019 udgav Murda soloalbummet ’DOĞA’, og i 2020 udgav han sammen med Ezhel et helt collab-album kun på tyrkisk. Med mere end en milliard streams på Spotify kan man ikke længere ignorere Murda talent. En af verdens største tyrkiske artister er nu klar til et nyt kapitel, uden for Hollands og Tyrkiets grænser. Dette vil bringe ham til VEGA til marts på hans kommende tour.