Udsigt til en smuk åbningsweekend på Copenhagen Jazz Festival

Udsigt til en smuk åbningsweekend på Copenhagen Jazz Festival

Den prisvindende guitarist Jakob Bro står for den officielle åbningskoncert ved Copenhagen Jazz Festival, fredag eftermiddag fra kl. 16:00 med en konstellation af originale stemmer på tværs af generationer og genremæssige udgangspunkter. En musikalsk tilkendegivelse og en ekstraordinær begivenhed, der vil vidne om spændvidden i Bros kunstneriske udfoldelse og samtidig afspejle den mangfoldighed og eksperimenterelyst, som ligger i festivalens dna.

Jakob Bro udtaler selv om gruppen: “Lineuppet er en afspejling af min gamle 10-tet men med en del nye ansigter og lyde – en koncert med flere små afdelinger, små øer af lyd, der hver især skal kaste lys på de forskellige musikere, jeg har bedt om at være med”.

Line-up: Peter Laugesen (ord), Jørgen Leth (ord), Signe Emmeluth (alt), Jesper Zeuthen (alt), Lotte Anker (tenor), Hanne De Backer (bariton), AC (b), Matthias Petri (b), Adi Zukanovic (keys), Jakob Høyer (tr), Cornelia Nilsson (tr), Jakob Bro (g)

Official Opening: Jakob Bro ‘Special Edition’
24/6, 16:00 i Kongens Have
Gratis adgang

Efter to år uden musik på ‘jazzplænen’ i den ældste kongelige have i København slår Copenhagen Jazz Festival igen portene op til seks dage – 24.-29. juni – med musik for alle, fri entré og fadøl fra Svaneke Bryghus i hanerne. Se programmet her: Jazz på plænen (Kongens Have)

Læg desuden mærke til programmet hos følgende arrangører, der alle står klar til at modtage publikum på første dag: Jazzcup, DR Koncerthuset, Byhaven / Pumpehuset, Enghave Plads 9, Den Sorte Diamant, Viften, Lake House Jazz Club, Bartof Station, Hvide Lam, Christiania Jazz Club / Christianias Børneteater, Huset / Montmartre, Mojo, KoncertKirken, Charlie Scott’s, Søhesten + Drop Inn.

Se dagens program her: Jazz.dk
Download appen her: iPhone / Android

Share