Stine Pilgaard er netop blevet tildelt den ærefulde pris De Gyldne Laurbær for sin roman Meter i sekundet som udkom d. 15. maj 2020.
Meter i sekundet var forlaget Gutkind’s første titel på markedet som hurtigt vandt ind i de danske hjem. Gutkind’s direktør og forlægger Jacob Søndergaard siger følgende:
”Da landet lå stille hen i maj sidste år, kom Stine Pilgaards ’Meter i sekundet’ blæsende ind med vestenvinden og væltede os alle omkuld med sin humor, varme og kloge menneskelighed. Det var den bog, vi havde brug for netop da, og siden er den blevet folkeeje. De Gyldne Laurbær er en smuk og værdig anerkendelse af Stine Pilgaards succes, og vi glæder os med hende og de mange læsere”.