Med over 200 koncerter, 45 mangfoldige events, ny restaurant i Glassalen af folkene bag formel B, Tivolirevy med Linda P i spidsen og 3 festivaler har Tivoli et solidt udgangspunkt for årets sommersæson. Der er udsigt til klassiske rutsjebaneture, candy floss og koncerter med blandt andre Michael Learns to Rock, NEWS, Lis Sørensen og Brian Adams. H.M. Dronning Margrethes balletter Askepot og Klods-Hans returnerer også til Pantomimeteatret i 2025. Verdens stærkeste Pippi runder 80 år og hyldes i Tivoli.
Der lægges fra land med påsketema fredag den 4. april klokken 11:00, og snart folder 80.000 tulipaner sig ud. Årets sommersæson varer til og med 21. september.
Siden 1843 har Tivoli budt på en buket af mad, musik, teater og forlystelser i et haveanlæg med arkitektur fra hele verden. Gæsterne, der til alle tider er kommet fra såvel Danmark som udlandet, har bidraget til mangfoldigheden. Med afsæt i Tivolis grundlæggers, Georg Carstensens, ord om, at Tivoli aldrig bliver færdig, har hver dag sine aktiviteter, hvert år sine nyheder, sådan at Tivoli har tilpasset sig tiden med respekt for historien. I dag er Tivoli Danmarks største turistattraktion med 4,25 mio. gæster i 2024.
Fra åbningsdagen bliver gæsterne mødt af marker med påskeliljer, hyacinter og tulipaner i haveanlægget, ligesom både Boblespringvandet og Det store Springvand fra 1956 vil være udsmykket med blomstrende viol-kugler. Gæsterne møder også lam i folden, og der vil være påskeæg i alle størrelser. Rasmus Klump og venner holder påskefest, og det vil være muligt at deltage i ægge-skattejagter.
”I år får Tivolis gæster fra ind- og udland for alvor glæde af de investeringer, vi har foretaget i både Haveanlæg og oplevelser. Investeringerne er muliggjort af stærke økonomiske resultater, som har givet det nødvendige investeringsrum. Haven står skarpt, kulturprogrammet er ambitiøst og bredt, og Tivolis mangfoldige madscene har fået et gevaldigt løft. Vi ser frem til at byde gæster fra nær og fjern velkommen til”, forklarer Tivolis direktør Susanne Koch Mørch.
Runde tal fra Tivoli i 2025
15 år Rasmus Klumps Verden åbnede i 2010.
25 år Forlystelsen Pandaen har jubilæum.
90 år Dragebådene i Tivoli-Søen, der blev skabt af Jacob Ellehammer, fylder rundt i år.
20 år Tivolis 30 meter lange tropiske koralrevsakvarie har rund fødselsdag.
125 år til Det japanske Tårn som er blandt den mest fotograferede bygning i Tivoli.
45 år er der gået siden legenden Dirch Passer (desværre) optrådte for sidste gang i Glassalen.
180 år Champagnegaloppenvarkomponisten H.C. Lumbyes største succes og den runder i år 180 år.
135 år Tivolis første danske luftballonskipper, Lauritz Johansen steg til vejrs fra Tivoli.
Optræden i 2025:
50 klassiske koncerter kan opleves i Sommersæson, hvoraf flere har fri entre efter købt af alm entre.
164 rytmiske koncerter som gæsterne kan se frem til under sommersæsonen.
286 Pantomimeteater forestillinger fordelt på 10 forestillinger og de forventer at bruge 150 par tåspidssko.
913 gange optræder Rasmus Klump og venner inklusive sommer og Halloween.