Musik i Lejet flytter plads

Musik i Lejet flytter plads

Siden 2009 har Musik i Lejet ligget på Parkeringspladsen i Tisvildelejes fiskerleje. Planklagenævnet har netop udsendt afgørelse om, at festivalen i 2025 ikke kan ligge på sin vante plads i Tisvildeleje.

Festivalen, der for længst er udsolgt, har siden sidste års tvivl om gyldige tilladelser fået stor politisk opbakning, og Gribskov Kommune har arbejdet hårdt for at udarbejde og vedtage en ny lokalplan, så festivalen kunne fortsætte som hidtil. Lokalplanen blev desværre efterfølgende påklaget til Planklagenævnet. Klagerne gik primært på Lokalplanens miljøvurdering og parkeringspladsens placering i et Natura2000-område, der nu er tilbagetrukket via afgørelsen i Planklagenævnet. Derfor må Musik i Lejet i 2025 afholdes på en anden festivalplads.

Festivalen har haft en god dialog med Vejby-Tisvilde Fodbold om en evt. anvendelse af deres fodboldbaner og har indhentet tilladelse til at afholde Musik i Lejet et andet sted. Pladsen ligger i ca. 5 km fugleflugt fra den nuværende plads, så Musik i Lejets gæster heldigvis stadig kan holde deres ferie på de planlagte overnatningssteder.

Musik i Lejet ligger i år d. 17.-18.-19. juli 2025.

Share