Københavnske Juliane Viktoria debuterede med singlen ‘min by’ i 2021. Da hun efterfølgende udgav singlen Larmer for meget i 2022, fremhæv GF Rock den som en af årets bedste singler med beskrivelsen: “Juliane har sin egen stil, styr på musikken og ikke mindstlyrikken.”
I 2023 udgav Juliane Viktoria debut-EP’en Vi leger voksne, og siden har hun markeret sig stærkt på den danske musikscene. Ti af hendes udgivelser har fået airplay på P3 og P4, og med singlen Vi leger voksne blev hun Ugens Upcoming i MIXET på P3.
Hendes seneste single Introvert in disguise, der udkom den 24. januar, fik rotation hos blandt andet Uniradioen samt omtale hos Bands Of Tomorrow og GF Rock samt international omtale hos Ones To Watch og Fame Magazine,
Nu er Juliane Viktoria klar med singlen Not afraid to die. “Jeg skrev ‘Not afraid to die’ i kølvandet på en depression, der ellers virkede som et afsluttet kapitel, men som pludselig vendte tilbage. Samtidig forsvandt også den menneskelige frygt for at dø”, fortæller Juliane Viktoria.
Sangen er en beroligende vuggevise, indhyllet i Juliane Viktorias blide vokal. Selvom den behandler tunge emner, rummer den også en stærk følelse af håb — en påmindelse om, at vi alle må finde vores egen vej i denne kaotiske tilværelse.