Fra mandag den 17. marts går Danmarks snakke, sludre- og taleradio, r8Dio, på DAB og kan dermed nå ud til alle danskere med DAB i deres radio.
Dagen byder på Live-Live radio fra kl. 07:00, hvor gæster som Kirsten Birgit, Rasmus Bruun, Klavs Bundgaard, Allan Sindberg, m.fl. lægger vejen forbi studiet.
R8Dio er udspringet af podcastserien Undskyld vi roder, der handler om opstarten på en netop fiktiv radiokanal. Det var satire, måske er det virkelighed nu? Bag radioen står kræfter kendt for blandt andet det gamle Radio24syv som Mads Brügger, Mikael Bertelsen, Frederik Cilius, Rasmus Bruun, Brian Lykke og Kasper Nielsen.