Når biografoplevelsen skal være lidt mere lækker

Når biografoplevelsen skal være lidt mere lækker

Rigtig mange nye kvarterer skyder op og udvikler sig i København i disse år. Med disse følger også rigtig mange nye oplevelsesmuligheder. I Nordhavn har du blandt andet mulighed for at gå i biografen i omgivelser og på en måde, der bare er lidt mere lækker end de fleste andre biografer.

Der dufter ikke af popcorn, når du træder ind i BigBio på første sal på Hamborg Plads nr. 6 i Københavns stadig nye Nordhavn-område. Popcorn kan du købe, og selvfølgelig slik. Men det hele er anrettet lækkert og indbydende og den ofte så dominerende lugt af popcorn er væk.

Selv slikket fremstår lækkert i BigBio.

Drikkevarerne dertil kan du hente i stedets store bar, hvor betjeningen foretages af en ekstrem venlig, men også meget vidende og serviceminded ung mand. Ihvertfald den dag hvor JuicyNet.dk lagde vejen forbi. Ventetiden kan tilbringes i et lækker loungeområdet, som man faktisk har lyst til at blive hængende længe i. For det indbyder til samtale og at føle sig behagelig.

Du kommer ikke til at sidde/ligge meget bedre i en biograf end i BigBio.

Men det er ikke så hårdt at have forladt loungeområdet, når du ser den stole du skal sidde i og nyde filmen. Plads er det dominerende ord. Både til dig og til dine popcorn og drikkevarer. Det er bare at slå sig ned, og nyde det fantastisk lærred og den virkelig imponerende lyd. Specielt sidstnævnte er i særklasse.

Du skal virkelig have en dårlig dag eller have valgt en dårlig film, hvis du ikke få en super biografoplevelse i BigBio i Københavns Nordhavn. Og selvfølgelig er der ekstra fokus på affaldssortering. Det er nemlig on-brand i forhold til målgruppen.

Fem Appelsiner til biografoplevelse i BiGBio Nordhavn.

BigBio findes i øvrigt også i Herlev og i Holstebro.

Share