Mestersangerne i Nürnberg er en tour de force for ethvert operahus. Wagners berømte komedie er opera i det helt store format med ekstra af alt på alle hylder: Et omfattende persongalleri af operasolister, et ekstrastort operakor og et kæmpe orkester, der fylder Operaens store orkestergrav.
Netop derfor er det sjældent, at operaen bliver opført. Men nu, i forbindelse med Københavns Operas 20-års jubilæum, kan Mestersangerne i Nürnberg for første gang opleves på Operaens Store Scene.
Wagner hylder i sin mesterlige komedie kunstens og kærlighedens forvandlingskraft. Operaen handler om en gruppe mestersangere, der konkurrerer om at være den bedste. Men deres strenge regler og faste rammer må vige for ungdommens nye blik på verden.
Mestersangerne i Nürnberg er iscenesat af den franske instruktør Laurent Pelly – manden bag succesopsætningen af Tjajkovskijs Eugen Onegin i København i sæson 2023/2024.
Den har premiere på Store Scene i Københavns Opera den 16. marts.