Artiklen fortsætter efter videoen
I 2024 satte Grøn nye rekorder allerede inden turnéstart. For første gang kunne Grøn nemlig melde alt udsolgt i alle otte byer, inden det hele gik i gang – tilmed med en publikumsrekord på 195.000 gæster. Nu er arrangørerne bag Grøn, Tuborg og Muskelsvindfonden, klar med sommerens turnéplan, der løber fra den 17.-27. juli 2025.
Turnéplan 2025:
17. juli: Tårnby
18. juli: Kolding
19. juli: Aarhus
20. juli: Aalborg
24. juli: Esbjerg
25. juli: Odense
26. juli: Næstved
27. juli: Valby
Tradition tro er Jacob Haugaard og Simon TJ årets konferenciers på Grøn Scene, mens Mai-Britt Vingsøe og Dennis Ravn styrer slagets gang på NOVA Scenen.
Alt overskuddet fra Grøn går som altid til Muskelsvindfondens arbejde for mennesker med muskelsvind, deres pårørende og ikke mindst til forskning i muskelsvind og sygdommen ALS. Derfor har det afgørende betydning, at sommerens turné bliver en succes.
Billetsalget begynder den 3. april.