Artiklen fortsætter efter videoen
Eventet Club Awards hylder igen i år det enorme talent på den danske clubscene, når Danmarks vildeste EDM-fest finder sted i Bella Arena påskesøndag den 20. april 2025.
Arrangørerne bag Club Awards har nu sløret for det komplette line-up af artister, der optræder til prisfesten. Og der er rigtigt meget at glæde sig til, hvis man har et hjerte, der banker for den elektroniske musik.
Blandt de nye navne, der fuldender showets endelige live line-up er Ankerstjerne & Daniel Schulz, der
storhitter med deres egen version af Panamahs Børn af natten og i øvrigt er nomineret i kategorien ’Årets Danske Club Hit’.
Club Awards har også føjet danske Yo Johnny og den fremadstormende københavnske DJ-trio BoaBoa til årets line-up. BoaBoa, der består af Oscar Bjerrehuus, Otto Høgh og Amma Raastoff, er nomineret i kategorien ’Årets Nye Danske Navn’ og Yo Johnny i kategorien ’Årets Danske Producer’. Bag aliasset Yo Johnny er den prisvindende producer Arto Eriksen, der blandt andet er kendt for sit samarbejde med Tobias Rahim, Andreas Odbjerg, Drew Sycamore og Burhan G. Med sit soloprojekt Yo Johnny har han haft to Ugens Uundgåelige på P3.
DJ-legenden Aligator, der lige nu hitter med Vi danser natten ung, kan også opleves live på scenen til årets show. Aligator nomineret i kategorien ’Årets Danske Club Hit’, da han medvirker på Tessas track ‘Fløjt’ne (Feat. KIDD, DJ Aligator)’.
Det er noget af et scoop, at Club Awards i år har gaflet en af verdens mest efterspurgte DJs. Han er hollandsk, hedder Fedde Le Grand og gigahitter netop nu med nummeret Night in Detroit med MORTEN og David Guetta.
Fedde Le Grand lærte vi for alvor at kende, da han i 2006 sammen med Ida Corr væltede danske og internationale hitlister og clubber med Let Me Think About It. Et hit, der stadig den dag i dag lever i clubberne verden over. Alene på Spotify har nummeret over 180 millioner afspilninger.
Fedde Le Grand selv har 4,1 millioner månedlige lyttere på Spotify. Han har optrådt for millioner af mennesker gennem sin karriere og kan skrive festivaler som Tomorrowland, Ultra Music Festival og EDC på sit lange CV.
Også den hollandske producer- og DJ-duo Sick Individuals og ligeledes hollandske Ruben de Ronde, som er Armin van Buurens sidekick fra A State of Trance, er blandt årets live acts og de får skarpt følgeskab af den spanske house-DJ Plastik Funk.
Danske Chriz, der er kendt fra programmet The Voice In The Mix og hans svenske pendant Kristina Gern, der er vært på NRJ i Sverige, og er en af Sveriges største kvindelige DJs, kan begge også opleves i Bella Arena.
Endnu en kvinde, der indtager scenen, er SCHAARUP – en energisk, dedikeret og etableret DJ fra København, der huserer på blandt andet Module, der i øvrigt er nomineret i kategorien ’Årets Danske Club’. Mai Schaarup er desuden kendt fra DJ-gruppen HOUSEFRAU, der fokuserer på at styrke og inspirere kønsdiversiteten på den elektroniske musikscene i København.
Også SKAI, David Egebjerg og svenske Mathias Spiik kan opleves live den 20. april i Bella Arena.
Oversigt for Flu Award 2024:
LIVE ON STAGE:
Fedde Le Grand (NL)
Plastik Funk (ES)
Sick Individuals (NL)
Ruben De Ronde (NL)
Kristina Gern (SE)
Aligator
Ankerstjerne & Daniel Schulz Chriz
BoaBoa
Yo Johnny
Schaarup David Egebjerg Mathias Spiik SKAI
Club Awards er ikke et traditionelt awardshow – det er en otte timer lang, non-stop clubfest. Publikum kan den 20. april forvente fulde DJ-set, Nordeuropas største lasershow, konfetti, røgkanoner, pyroeffekter og et imponerende lysshow!
De nominerede…
Udover det seje musikalske line-up skal i alt ni Club Awards uddeles til de dygtige danske artister, der har leveret soundtracket til de hits, som i 2024 fik os ud på floor.
Topnomineret i fire kategorier er Rune Rask, hvoraf den ene er for ’Årets Danske Live Navn’ med Suspekt. Med tre nomineringer er Tessa i toppen blandt de kvindelige artister, som også tæller Medina og Infernal. I kategorien
’Årets Nye Danske Navn’ er halvdelen af de nominerede kvinder. Det er første gang i showets historie, at der er tre kvinder nomineret i denne kategori. De tre nominerede nye kvindelige artister er Annika, Dayyani og Mumle.
”Det er skønt at se, at vi har flere kvinder nomineret til Club Awards i 2025. Jeg tror ikke, det er tilfældigt, at kategorien ’Årets nye danske navn’ skiller sig ud i år. Det vælter lige nu frem med unge dygtige kvindelige talenter og vi har tre super interessante, men også meget forskellige, kvindelige artister nomineret til ’Årets Nye Danske Navn,’ lyder det fra Head of Show, Julian Passage.
Billetsalget og afstemningen er i fuld gang på www.clubawards.com. Igen i år er det publikum, der sammen med en fagjury, afgør, hvem der skal vinde de syv prestigefulde priser.