Ny single fra Johanna

Ny single fra Johanna

I sommeren 2024 debuterede Johanna med singlen vægtløs som blev modtaget positivt med radioplay på både P3 og P4 – den blev ovenikøbet Ugens Hit Tip på P4.   

Med næste singlen mit job bliver man ført igennem oplevelsen af at kæmpe med styrken til at stå op for sig selv, på trods af at man ved, man bliver behandlet forkert. Med sin relaterbare lyrik og poptoner beskriver Johanna følelsen af ansvar for andres handlinger og et manglende mod til at sige fra.

“Sangen er fra en tid hvor jeg følte mig låst fast i relationer, hvor jeg vidste, at jeg fortjente bedre, men var bange for at sige fra og passe på mig selv. Jeg tog ansvar for den “gode stemning”, og troede at det var nemmere bare at tie stille, for angsten for at sidde alene tilbage fyldte mere end modet til at stå op for mig selv. Jeg skrev sangen for at sætte det firkantet op for mig selv, for det er jo ikke mit job”, fortæller Johanna.

Bag Johanna står en ung kvinde ved navn Mathilde Johanna Holtti. Hun startede projektet tilbage i 2022, da et behov for at parkere alle sine følelser et sted opstod – og i 2023 satsede hun alt, droppede ud af designskolen og besluttede sig for at gå all in på musikken.  

Share