DR sender fast journalist til Grønland

DR sender fast journalist til Grønland

DR sender nu journalist Lasse Lindegaard til Grønland for at rapportere om Grønland, grønlændernes syn på fremtiden og de mange interesser, der i øjeblikket krydser i Arktis. Fra Grønland skal Lasse Lindegaard supplere DR’s redaktioner med fokus på forsvar og Arktis, der i dag dækker Grønland.

Artiklen fortsætter efter videoen

“Det er en klokkeklar public service-opgave at sikre, at Grønland på et tidspunkt som dette også dækkes fra Grønland og ikke kun Danmark eller Washington D.C. Derfor er jeg glad for, at vi kan sende en dygtig journalist af sted, der i den kommende periode sikrer en journalistisk tilstedeværelse, så vi får talt med grønlænderne og hørt de mange grønlandske kilder. Det er afgørende med et balanceret og nuanceret take på en historie, der vækker stærke følelser i Grønland, Danmark og USA, ja i store dele af verden”, siger Kirsten Marie Svendsen, der er indholdschef i DR Nyheder.

Lasse Lindegaard skal foreløbig være i Grønland til starten af sommeren. Dækningen får et klart fokus på tiden frem mod og efter det kommende grønlandske valg, som senest bliver den 6. april.

Share