Der bliver sagt og skrevet meget om overgangsalderen. Gitte Boesen er vægttabsrådgiver og overspisningsbehandler med speciale i overgangsalderen. Nu kommer hun med en ny bog,, hvor bidrager hun med vigtig viden om, hvordan kvindekroppen ændrer sig fra fyrreårsalderen, hvor nye spilleregler træder i kraft.
Med bogen ønsker Gitte Boesen at komme kvinder i overgangsalderen til undsætning og give dem konkrete anbefalinger til, hvordan de kan styre udenom de mange faldgruber, når det kommer til vægttab, vaneændringer og sundhed. Hun mener nemlig, at særligt kvinder i overgangsalderen risikerer at spilde både tid og penge på fejlslagne kure, forkert motion og uheldig rådgivning om kost, som enten har en kortvarig eller direkte skadelig effekt.
“Mit ønske er at gøre kvinder opmærksomme på, at nye spilleregler træder i kraft på grund af de hormonelle, fysiologiske og emotionelle ændringer i overgangsalderen. Det handler i høj grad om at forstå egne reaktioner og mønstre samt bryde med de gamle vaner. Jeg lærer kvinder at navigere i de fysiske forandringer, hvor vægtøgning omkring maveregionen er et hyppigt symptom ledsaget af dårlig søvn, hedeture, fysisk utilpashed og øget følsomhed, som jeg ofte ser påvirke spisetrangen i en forkert retning”, forklarer Gitte Boese.
Vægttab i overgangsalderen – færre symptomer, varigt vægttab og en sund krop for kvinder over 40 år udkommer 7. januar 2025.