Emily Bowen klar med debutalbum

Emily Bowen klar med debutalbum

20-årige dansk-amerikanske Emily Bowen er nu udkommet med sit debutalbum. Hate Me for This er et organisk pop-album.

Albummet er skrevet undervejs, som en dagbog, der rummer sider fulde af tilståelser, sandheder, smerte, smil, humor og en ærlig, sårbar åbenhed overfor alle de førstegangsoplevelser, man uundgåeligt står over for fra den dag man bliver født til den dag, man dør.

I løbet af det seneste år har Emily Bowens musik allerede ramt dansk radio som P3’s Uundgåelige. Hun har spillet Smukfest og tour-support for engelske Maximo Park, men landets største musikmedier, Soundvenue og GAFFA, har fremhævet hendes sangskrivertalent.

Og det talent får frit løb på Hate Me for This, der med en distinkt tone formår at servere så forskellige udtryk som den nostalgisk folk-poppede, Better Days, over for den alternativt, hårdtslående energi på Room 17, der får direkte modspil på den drømmende lukker, I Love You. Det lyder intuitivt og opstår også sådan – ligesom mødet med Agnes.

Hate Me for This er ude nu! Lyt til singlen Agnes i nedenstående.

Share