To søndage i træk slår Werkstatt på Skøjteøen på Reffeen i København dørene op for et unikt julemarked, hvor jul og kreative kræfter går hånd i hånd. Lokale kunsthåndværkere rykker ind i den gamle, juleudsmykkede maskinhal og udbyder deres kreationer, som kommer i alle afskygninger.
Tag ud og snus rundt blandt de mange boder, få styr på julegaverne (der er også en gaveindpakningsstation) og kom i den helt rigtige julestemning efterfulgt af en tur på den store skøjtebane.
Det foregår den 15. og 22. december klokken 11.00-16.00