Med uforglemmelige numre som Vågner i natten, Sømand af verden og Pigen med det røde hår har Dodos and the Dodos skabt et lydspor til generationer. Siden deres debut i 1986 har bandet været synonymt med fængende melodier og tekster, der både kan få publikum til at synge med og mindes store øjeblikke.
Når Midtfyns Festival 2025 løber af stablen, kan publikum se frem til et musikalsk program, der spænder vidt. Festivalen bringer nostalgiske klassikere sammen med morgendagens stjerneskud og nutidens populære navne. Resultatet bliver et program, der forener fortid, nutid og fremtid i en unik musikalsk tidslinje. Heriblandt Dodo and the Dodos.
“Vi præsenterer det mest varierede program siden festivalens genopståen i 2019, så gæsterne kan glæde sig til de kommende offentliggørelser,” udtaler festivallederen. Med denne brede musikalske palette lover Midtfyns Festival at skabe en god festivaloplevelse for gæsterne. Vi ser frem til at byde Dodos and the Dodos og deres dedikerede fans velkommen til en uforglemmelig oplevelse på Midtfyns Festival 2025,” udtaler festivalleder Sune Vesterlund.
Midtfyns Festivalen er i 2025 den 5. og 6. september.
Dodos and the Dodos blev dannet i 1986 og har siden opnået legendestatus i dansk pop og rock. Med deres karakteristiske lyd og fængende melodier har bandet solgt mere end 800.000 albums og markeret sig som et af de mest elskede bands i Danmark.