Den danske popartist Nille Nyc er klar til at tage hul på et nyt musikalsk kapitel med singlen Nevada – en tempofyldt rejse mod indre ro, nærvær og taknemmelighed.
Siden Nille Nyc sagde sit job op som civilingeniør i en alder af 38 år, har hun formået at skabe sig et navn med sin unikke lyd og autentiske historier, som hun nu deler med et voksende publikum. Med airplay på Nova FM, DR P3 og P4 samt flere headlinershows i ryggen, fortsætter Nille Nyc med at udvikle sin musikalske rejse og levere popsange.
Singlen Nevada er samtidig første single fra Nille Nycs kommende EP, som indeholder en samling sange om svære følelser og det at være midt i livet og føle, at man på en måde starter forfra.
Nille Nyc har skabt sin kommende EP i samarbejde med produceren Christian Coer (#1 i Kina med 3 sange for artisten KUN, Daniel Schulz), og hun har for nylig indgået samarbejde med bookingbureauet SHE Sound booking, som fokuserer på at få flere kvinder repræsenteret på live-scenen.
Nevada udkommer den 15. november.