Jeremy Troy klar med ny single i 80’er lyd

Jeremy Troy klar med ny single i 80’er lyd

Den dansk/amerikanske kunstner og multiinstrumentalist Jeremy Troy har udgivet en ny single sammen med Iris gold.

Jeremy Troy har haft et vildt år i 2024. Hans første single under nyt management, Baby Im Your Beast, bød på et samarbejde med den grammy-nominerede L.A. producer, Yonatan Watts (Chris Brown, Ariana Grande), som blandt andre blev rost af P6 Beat. 

Nu er Jeremy Troy klar til at smide sin opfølger See You feat. Iris Gold, som vidner om en Jeremy Troy, der for alvor har fundet sin unikke lyd og stil, der i øvrigt tydeligt er inspireret af 1980’erne.

“See You handler om forskellen mellem, hvordan man ser sig selv, og hvordan andre ser en. For mig er det personligt en historie om en kvinde, som jeg synes er utrolig smuk, men som ofte taler negativt om sig selv. Det gør ondt at elske nogen, der ikke elsker sig selv lige så højt, og jeg tror, mange, kan relatere til den følelse”, fortæller Jeremy Troy.

Iris Gold bidrager med kvindens perspektiv og deler, hvordan det samtidig kan føles overvældende at blive forgudet på den måde, da det ofte lægger ekstra pres på én.

Share