Yahya Hassans familie fortæller historien om digteren i ny bog

Yahya Hassans familie fortæller historien om digteren i ny bog

Yahya Hassan blev 24 år. Han vagte enorm opsigt med sin to digtsamlinger, som er solgt i hundredetusindevis af eksemplarer. I digtene beskrev han sin barndom og opvækst som dansk- palæstinenser i boligkvarteret Trillegården i Aarhus V. Han fortalte om vold i hjemmet, anbringelser, kriminalitet, systemsvigt, politik og religion. Om berømmelse, dødstrusler, stofmisbrug og psykiatriske indlæggelser. Vanvid, kærlighed og poesi.

Den 15. november kommer bogen Familie Hassan. 

Her fortæller hans mor og fire søskende – Kawther, Khadeeja, Abdullah og Abd Al-Salam – historien om ham og familien Hassan. 

Abdullah Hassan har taget initiativet til at samle familien og føre det videre, som Yahya kæmpede for: “Jeg har hele mit liv troet, at jeg kendte min familie og mit ophav. Vores styrker og svagheder, glæder og sorger, tanker og følelser. Det er gået op for mig, at jeg ikke ved det hele. Vi føler os forpligtede til at fortælle vores historie, for der er tusindvis af familier som vores. Nøgleordet er forståelse. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor meget der kunne være anderledes, hvis jeg alene var bedre til at tale med og lytte til andre mennesker.”

Bogen er på 288 sider og koster vejledende 300 kroner.

Share