Norske Ka2 gør sig klar til en lovende efterårsturné med flere udsolgte koncerter i Norge og et smut forbi Lille VEGA i København den 14. december – deres første danske headliner. De lover et eventyrligt show og en utrolig festaften, når de åbner dørene til deres magiske eventyrverden. Samme aften som turnéåbningen på Oslo-spillested Sentrum Scene, udgiver de singlen Engler i natten i samarbejde med den fremadstormende rapper Linni. Singlen udkommer på Tjommi Records/Virgin Music den 18. oktober.
Det har længe ligget i kortene, at Ka2 og Linni skulle lave musik sammen. Didrik Thulin (Ka2) og Jonas Grieg (Linni) plejede at lave musik sammen, da de gik på ungdomsskole sammen. Nu var tiden endelig inde til at arbejde sammen igen – denne gang også sammen med Ka2’s anden halvdel, Sondre Alvestad: ”Vi har prøvd å få til noe flere ganger, endelig passet det. Du kan si at ringen er sluttet.”
Om sangen fortæller de oprigtigt: ”Vi har alle ting vi strever med. Et hull i sjelen som man prøver å fylle med noe. En type kløe, rastløshet eller en ensomhet som Ka2 og Linni prøver å rømme fra.”
Eventyrlige Ka2, Sondre Alvestad og Didrik Thulin, har gjort sig bemærket i Norge med sange som danser med en tjommi, blomsterdallen og den jeg vil ha. Siden de startede med at lave musik i 2018, har de på kort tid etableret sig med kælenavnet hele Norges tjommi, og er blevet et tilbagevendende indslag på flere klubber i Norge, unges privatfester og på sommerens festivaler. I sommer kunne man høre dem på både store og små festivaler rundt omkring i Norge, og nu gør de sig klar til deres hidtil største efterårsturné i både Norge og Danmarks.
Engler i natten er ude på Tjommi Records/Virgin Music den 18. oktober