Tivoli fejrer halloween med lys, gys og mere end 22.000 græskar

Tivoli fejrer halloween med lys, gys og mere end 22.000 græskar

Lige meget om man er til skræmmende gys eller til hyggelige stunder og stemningsfuld efterårsscenografi, er der godt nyt. Snart indtages Tivoli af hekse, rekordmange græskar, nye lys-installationer, DM i Kæmpegræskar, pop-up-restaurant, dobbelt op på scary houses samt nye halloweenscenografier. Halloweensæsonen kan for 19. gang i streg opleves i Tivoli fra den 10. oktober til og med den 3. november, med gang i alle Tivolis kendte forlystelser.

På 18 dage forvandles Tivolis nuværende sensommerudseende til efterårets farver for at bliver klar til Halloweensæsonen. Halloween er blandt Københavns store efterårstraditioner, som både danskere og turister samles om. Højtiden har for længst sat sit præg på resten af Danmark, hvor det er blevet almindeligt at se græskar pynte foran mange hjem. Det betyder også, at Tivoli hvert år skal finde på noget nyt.

”Vi byder igen i år velkommen til Halloween, hvor gæsterne de kommende uger kan nyde efteråret og den magiske scenografering. Halloween har udviklet sig til en væsentlig og velbesøgt sæsonbegivenhed i Tivoli, som tiltrækker både danske og internationale besøgende. Tivoli har med løbende investeringer i den tilbagevendende Halloweensæson skabt nye efterårstraditioner, og vi glæder os over, at gæsterne har taget traditionerne til sig. Årets nyheder tæller bl.a. nye forestillinger i Salene, pop-up restaurant i Det japanske Tårn og en helt særlig lysoplevelse”, forklarer Susanne Mørch Koch adm. direktør i Tivoli.

Fun Facts om Halloween i Tivoli 2024:

  • Tivoli åbner for 19. gang for Halloween
  • Det er 17 dage og 13 timer, at gøre klar til Halloween
  • 22.100 græskar er placeret rundt omkring i Haven, hvilket er rekord.
  • 180 meter lang labyrint.
  • 10.000 græsser, stauder, krydderurter, frugtbuske og -træer placeret i haveanlægget.
  • 225 m2 tage er blevet beplantet med blomster i efterårsfarver.
  • DM i Kæmpegræskar afholdes for 17 gang i år.
  • 20 gartnere, arbejdsmænd og tilriggere har arbejdet med gartnerdelen af Halloween i Tivoli.
  • DM i Kæmpegræskar afholdes i samarbejde med Husqvarna.
Share