Onsdag annoncerede den multi-platin sælgende og Grammy-nominerede rapper Ice Spice Europa- og UK-delen af sin debut headliner tour, Y2K! WORLD TOUR. Efterårsturnéen, produceret af Live Nation, starter tirsdag den 29. oktober i Dublin, Irland på 3Olympia Theatre, med yderligere stop i Manchester, London, Bruxelles, Paris, Berlin, København og flere steder, inden den afsluttes onsdag den 20. november i Oslo, Norge på Sentrum Scene.
Efter en række festivaloptrædener over hele Europa denne sommer, startede Ice Spice den nordamerikanske del af sin turné i Washington, DC tirsdag den 30. juli på The Anthem. Denne del af touren inkluderer shows i Philadelphia, New York, Chicago, Denver, Los Angeles, Atlanta m.fl., inden den afsluttede den forgangne weekend lørdag den 31. august i Miami, FL på The Fillmore Miami Beach. Ice har også annonceret flere festival optrædende i New Zealand og Australien til december og januar.
Y2K! WORLD TOUR kommer i kølvandet på Ice Spice’s debutalbum, Y2K!, der udkom den 26. juli 2024 via 10K Projects/Capitol Records. Y2K! holder sig ikke tilbage og slår dørene ind med Phat Butt, og er fyldt med hits, inklusive Sean Paul-samplingen Gimmie A Light og den hater-afvisende Think U The Shit (Fart).
Det eksplosive album inkluderer også features fra Travis Scott (“Oh Shhh…”), Gunna (“Bitch I’m Packin’”), og Central Cee på “Did It First.” Y2K! kom i kølvandet på hendes meget roste debut-EP Like..? — en 2023-udgivelse, der landede på årets-bedste-lister fra Pitchfork, Rolling Stone, The New York Times og mange andre, og indeholdt hits som “Munch (Feelin U)” og det platin-sælgende In Ha Mood og Princess Diana.