Norsk Youtube-stjerne kommer til Pumpehuset

Norsk Youtube-stjerne kommer til Pumpehuset

Den norske YouTube-stjerne Leo Moracchioli bringer sit band Frog Leap til Pumpehuset fredag den 4. april 2025.

Leo Moracchioli står bag YouTube-kanalen “Frog Leap Studios”, hvor han skaber metalcovers af de største pophits. Hans unikke evne til at forvandle mainstream-hits til eksplosive metalversioner har sikret ham global anerkendelse og en massiv følgerskare med over 4,6 millioner abonnenter og mere end 1,2 milliarder visninger. 

På grund af den store efterspørgsel har Moracchioli dannet bandet Frog Leap for at bringe sine populære covers til livescenen. Bandet består af Leo Moracchioli (vokal og guitar), Rabea Massaad (guitar), Erik Torp (bas) og Truls Haugen (trommer).

Frog Leap leverer uforglemmelige live-shows fyldt med energi, humor og selvfølgelig tungmetal. Med en setliste, der inkluderer bandets mest populære covers, er de klar til at tage deres fans med på en musikalsk rejse, hvor intet hit er for helligt til en hårdtslående makeover.

Dette er en enestående mulighed for at opleve de virale metal-covers live og mærke den rå energi, der har gjort Frog Leap til et globalt internetfænomen. Glæd dig til en uforglemmelig aften med Frog Leap fredag den 4. april 2025 i Pumpehuset

Share