I foråret udgav norske brenn. første single siden deres anmelderroste album Vandrer på solskinn fra 2022. Sangen røg direkte i rotation på NRK P13 (Norges svar på P6 Beat), blev fremhævet i NRK P3 og i GAFFA Danmark – og tilføjet til flere officielle Spotify-playlists. Nu lader de for alvor op til deres kommende plade Duster til himmelriket, der udkommer den 13. september.
Fredag har brenn. udgivet deres sidste single fra deres kommende album. Sangen hedder Duster 75.
Den norske duo har allerede opnået en stor fanskare i Danmark som følge af deres efterhånden mange danske koncerter – herunder på Roskilde Festival. Til oktober genbesøger de landet med den plade, der lander 13. september.
brenn. består af Edvard Smith og Rémy Malchère Pettersen, som gjorde deres debut på den norske musikscene tilbage i 2019 med debutalbummet Elsker. Samme år koncertdebuterede de på dansk jord på Roskilde Festival, vandt Spellemannprisen (Norges svar på Grammy) og fik hurtigt cementeret sig som et af Nordens mest lovende nye rocknavne. I dag har de to album i ryggen, der begge er blevet anmelderrost og prisnomineret.
Nu har de endnu et album på vej, der bærer præg af et bredt følelsesregister, som brenn. måske ikke på samme måde besad i starten af 20’erne.
Duster til himmelriket udkommer den 13. september. I forbindelse med albummet drager brenn. på tour, hvor de blandt gæster Lille VEGA i København den 17. oktober.
brenn. har med deres frigørende rock/grunge/pop fået flotte anmeldelser og særligt i hjemlandet opnået rockstjernestatus for deres liveshows. De har turneret hele Norden rundt med udsolgte koncerter samt optrådt på flere af Skandinaviens største festivaler – herunder Øyafestivalen,Slottsfjell, Roskilde Festival og SPOT. Duoen har været nomineret til P3 Guld i Norge – og i Danmark været spillet og omtalt på både P3 og P6 BEAT.