Theresa Rex – fuld og ulykkelig – slipper alle følelserne løs på ny single

Theresa Rex – fuld og ulykkelig – slipper alle følelserne løs på ny single

Tårerne får frit løb, når Theresa Rex – fuld og ulykkelig – slipper alle følelserne løs på sin Ugly Cry. Den nye single fra den storstreamede danske pop artist kom ud fredag den 23. august.

Theresa Rex har intet problem med at dele ærligt ud af sit hjerteblod og skrive om alle de følelser, der brænder indeni og gør mest ondt – altid leveret med et lille skud selvironi og tonerne af fabelagtig, upbeat pop! Og den nye single, ’Ugly Cry’, er ingen undtagelse.

”Jeg tror mange af os kender den der følelse af at blive så fuld, at man når det der point of no return, hvor alle sluserne bare åbner og man bliver en over-snakkende, over-emotionel, stortudende version af sig selv. Gør vi ikke? ’Ugly Cry’ er et ”messy-girl”-anthem til de af os der gør. Så bare ud med det; græd, og gør det lidt hårdere og lidt højere,” fortæller Theresa Rex.

Ugly Cry bliver drevet frem af en akustisk guitar på en simpel, men særdeles effektiv produktion, hvor den ene akkord tager den anden og tilsat en sublim melodi, løfter sangen mod fængende højder. Singlen er desuden indspillet i samarbejde med det unge producer-talent, Jacob Buchardt.

Som håbefuld jazz-sanger, blev Theresa Rex opdaget, syngende på et gadehjørne i Aarhus, hvor hun næppe havde drømt om, at hun få år senere ville være en stemme og sangskriver med mere end 1 milliard streams. Først sang hun Martin Jensens globale monsterhit, Solo Dance. Siden fulgte Jonas Blue’s multi-platin-hit, What I Like About You, mens hun har skrevet sange med internationale navne som Cheat Codes, Dimitri Vegas & Like Mike og Alle Farben, og sidste år gik Theresa Rex #1 på US Dance Charten med AFROJACK-singlen, ’Let Me Go’.

Ugly Cry følger op på den internationalt omtalte, ’Bad Blood’, fra januar i år – og Theresa Rex har endnu mere på vej!

Share